Trænere, ledere og klubber

Workshops der oftest efterspørges hos trænere, ledere og klubber

I min erfaring fra adskillige fodboldklubber er der en række mentale færdigheder, som trænere ofte ønsker, at deres spillere besidder. Disse færdighder kan jeg hjælpe trænere med at integrere i træning, så deres spillere oplever mental udvikling i deres træningspas. Mentaltræning bør være en naturlig del af den daglige træning, så spillerne på sigt udvikler stærke mentale færdigheder.

Se færdigheder
  • Hjælpsom kommunikation

    God kommunikation styrker samarbejdet, skaber tryghed og hjælper spillere med at lære og præstere bedre – både individuelt og som hold.

  • Håndtering af fejl

    Evnen til at acceptere og lære af fejl gør spillere mere modstandsdygtige og hjælper dem med hurtigt at genfinde fokus under kamp og træning.

  • Selvevaluering

    Når spillere lærer at reflektere over deres egen præstation, bliver de mere bevidste om deres styrker, udviklingsamråder og næste skridt.

  • Koncentration og fokus

    Et skarpt fokus gør det lettere at træffe gode beslutninger, fastholde opmærksomheden på opgaven og præstere stabilt – også under pres.

  • Teamsamarbejde

    Stærkt samarbejde bygger på tillid, kommunikation og fælles ansvar. Det skaber bedre relationer og øger holdets samlede præstation.

  • Growth mindset

    Et udviklende mindset hjælper spillere med at se udfordringer som muligheder for læring og styrker deres motivation og vedholdenhed.

  • Beslutningstagninge under pres

    Evnen til at træffe hurtige og hensigtsmsssige beslutninger i pressede situationer er afgørende for at præstere, når det virkelig gælder.

  • Vedholdenhed

    Vedholdenhed gør spillere bedre i stand til at håndtere modgang, bevare roen og fortsætte med at udvikle sig trods udfordringer.

  • Motivation

    En stærk og vedvarende motivation øger engagementet i træningen, fremmer udvikling og hjælper spillere med at fastholde deres indsats over tid.

Oplæg om psykologiske teorier

I mine oplæg lægger jeg stor vægt på at give trænere, ledere og forældre indsigt i den nyeste forskning indenfor psykologiske teorier og redskaber, der danner grund for sportspsykologi og talentudvikling i praksis.

Se teorierne
  • Motivation

    Psykologisk teori om hvordan mennesker har tre grundlæggende behov, der skal opfyldes for i højere grad at opleve indre motivation. Sport vil for udøvere for det meste opleves som en blanding mellem indre og ydre motivation. Mange ved ikke, at der findes forskellige former for ydre motivation, hvoraf nogle kan fremprovokeres i forskellige situationer. Her kan trænere, forældre og ledere være med til at præge deres sportsudøvere/børn til at dyrke deres motivation og glæde for sporten. Der er i forskningen blevet vist sammenhænge mellem øget motivation og bedre performance på sigt og øget trivsel.

  • Vedholdenhed (Grit)

    Det engelske udtryk “Grit” er i psykologisk forskning blevet betegnet som det karaktertræk, der adskiller de gode fra de allerbedste. Grit beskriver en sportsudøvers evne til at holde ved i modgang, stole på processen over længere tid og sætte langsigtede mål. Forældre og trænere kan påvirke deres sportsudøveres/børns vedholdenhed (Grit) og kan hjælpe dem med at håndtere modstand og nå langt med deres talent.

  • Growth mindset

    For sportsudøvere er det essentielt at besidde et “Growth mindset”. Det vil sige at have en tro på, at evner og færdigheder kan udvikles gennem hårdt arbejde, og altså ikke er statiske eller defineret ud fra medfødt talent. Sportsudøveres mindset bliver påvirket af det miljø, som de befinder sig i, hvilket inkludere deres trænere og forældre. Trænere og forældre klædes på til at hjælpe udøverne med at udvikle et growth mindset, og hvilke tegn der kan være på at udøverne har et fixed mindset.

  • Mestringsorienterede miljøer

    Udøvere bliver nemt påvirket af det miljø, som trænere og klubber skaber. Et mestringsorienteret miljø, hvor fokus er på læring, udvikling og trivsel, har i forskningen vist sig at have bedre effekt end præstationsorienterede miljøer. Trænere og ledere får indsigt i forskningen om begge typer miljøer, hvad der kendetegner dem, og hvordan miljøet kan påvirkes til at blive mere mestringsorienteret.

Stadig i tvivl?

Alle klubber er forskellige. Derfor tilpasses samarbejdet altid klubbens kultur, ambitioner og ressourcer. Et forløb kan bestå af workshops, trænersparring, observationer, individuelle spillerforløb eller længerevarende udviklingsforløb.