Psykolog med speciale i sport & performance


Forløb med mentaltræning

Mentaltræning handler om at udvikle de mentale færdigheder, der gør dig i stand til at præstere mere stabilt, håndtere pres og trives i din sport. Ligesom tekniske og fysiske færdigheder udvikles de mentale færdigheder bedst gennem systematisk træning over tid.

Som autoriseret psykolog tilpasser jeg hvert forløb til dine mål, udfordringer og den sport, du dyrker.

Sådan kan et individuelt forløb se ud

Hvordan foregår et forløb?

1. Gratis afklarende samtale

Vi starter med en uforpligtende samtale, hvor vi taler om din situation, dine mål og forventninger.


2. Kortlægning

Vi undersøger blandt andet:

  • Dine styrker
  • Dine udfordringer
  • Dine ambitioner
  • Dit sportslige miljø

3. Mentaltræning

Herefter arbejder vi målrettet med de færdigheder, der er relevante for dig.

En af fordelene ved et længerevarende samarbejde er, at mentaltræningen kan blive en del af din sport – ikke bare noget, der foregår i mit lokale.

Afhængigt af forløbet kan jeg eksempelvis:

  • Afholde samtaler:
    • Vi mødes løbende og arbejder målrettet med dine mentale færdigheder, udfordringer og udvikling.
  • Observere træning:
    • Jeg kan følge dig til træning og observere, hvordan du reagerer i forskellige situationer. Det giver mulighed for at arbejde med mentale færdigheder midt i den virkelighed, hvor de skal bruges.
  • Observere kampe og konkurrencer:
    • Ved relevante kampe, stævner eller turneringer kan jeg være med omkring dig og arbejde med forberedelse, fokus, håndtering af pres og evaluering bagefter.
  • Give løbende sparring:
    • Mental udvikling stopper ikke, når samtalen slutter. Som en del af et længerevarende forløb kan der være mulighed for løbende kontakt via telefon eller besked, når der opstår en konkret situation, du gerne vil sparre om.

4. Implementering i hverdagen

Mental udvikling sker ikke kun under samtalerne.

Du får konkrete øvelser og redskaber, som kan bruges til træning, kamp og i hverdagen, så de mentale færdigheder bliver en naturlig del af din præstation.

Derudover vil jeg være din mentale sparringspartner – både før, under og efter konkurrence.

Hvem er et forløb relevant for?

Et mentaltræningsforløb kan være relevant, hvis du:

  • Vil udvikle dig som sportsudøver
  • Har ambitiøse mål
  • Oplever, at det mentale begrænser din præstation
  • Vil lære at håndtere fejl, pres og modgang bedre
  • Er på vej tilbage efter en skade
  • Er på et niveau, hvor små mentale marginaler kan gøre en forskel
  • Ønsker en fast mental sparringspartner

Stadig i tvivl?

Hvis du stadig er i tvivl, er du velkommen til at kontakte mig. Så kan vi gennemgå din situation, og finde den løsning, der passer bedst til dig.