Psykolog med speciale i sport & performance


FAQ – Sportsudøvere

Mange sportsudøvere oplever på et tidspunkt mentale udfordringer, der påvirker både trivsel og præstation. På denne side finder du svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål om mentaltræning, sportspsykologi og de udfordringer, du kan møde som atlet.


Hvad er mentaltræning?

Se svar

Mentaltræning handler om de mentale faktorer, der påvirker trivsel, udvikling og præstation i sport. Gennem mentaltræning, baseret på viden fra sportspsykologi, arbejder vi blandt andet med selvtillid, præstationsoptimering, motivation, fokus, håndtering af fejl og mentale strategier, så du bliver bedre rustet til at præstere – både til træning og i konkurrence.

Hvornår giver det mening at opsøge mentaltræning?

Se svar

Du kan enten opsøge mentaltræning med ambitionen om at blive endnu skarpere på de mentale aspekter af din sportgren, eller hvis du oplever udfordringer, som du gerne vil have hjælp til at håndtere.

Hvad er forskellen på en sportspsykolog og en coach/mentaltræner?

Se svar

“Sportspsykolog” er en beskyttet titel som kun autoriserede psykologer må kalde sig. Det betyder, at mit arbejde bygger på psykologisk viden, etik og evidens. En coach eller mentaltræner kan have stor erfaring, men titlen er ikke beskyttet, og uddannelsesbaggrunden varierer. Som autoriseret psykolog kan jeg både arbejde med mentale færdigheder, præstationsudvikling og de psykologiske udfordringer, der kan påvirke trivsel og præstation.

Er mentaltræning kun for eliteudøvere?

Se svar

Nej. Mentaltræning kan være relevant for alle, der ønsker at udvikle sig i deres sport. Jeg arbejder med både unge talenter, ambitiøse breddeudøvere og eliteatleter. De mentale færdigheder, vi træner, er værdifulde uanset niveau, alder og sportsgren.

Hvordan foregår en samtale?

Se svar

Den første samtale handler om at forstå din situation, dine mål og de udfordringer, du oplever. Sammen lægger vi en plan for forløbet, og du får konkrete værktøjer og øvelser, som kan anvendes i både træning og konkurrence. Forløbet tilpasses altid dine behov.

Hvordan lærer jeg at håndtere fejl bedre?

Se svar

Fejl er en naturlig del af udvikling og præstation. Det afgørende er ikke, om du laver fejl, men hvordan du reagerer på dem. I et sportspsykologisk forløb arbejder vi blandt andet med refokus, selvaccept og konkrete strategier, så fejl bliver en kilde til læring frem for frustration.

Kan mentaltræning hjælpe efter en skade?

Se svar

Ja. Skader påvirker ofte både kroppen og det mentale overskud. Mange oplever usikkerhed, tab af selvtillid eller bekymringer om at vende tilbage til tidligere niveau. Mentaltræning kan støtte dig gennem genoptræningen og hjælpe dig med at genopbygge tryghed og tillid til din krop.

Hvor mange samtaler har jeg typisk brug for?

Se svar

Det afhænger af dine mål og din situation. Nogle har gavn af få samtaler med konkrete værktøjer, mens andre ønsker et længere udviklingsforløb. Vi aftaler altid forløbet i fællesskab og evaluerer løbende, så det passer til dine behov.

Betyder det noget hvilken sportsgren jeg dyrker?

Se svar

Nej. Mange af de samme mentale færdigheder er vigtige for at kunne præstere og trives i langt de fleste sportsgrene. jeg har selv bred erfaring med bl.a. fodbold, tennis, badminton, volleyball, håndbold, golf, svømning & atletik.

Er det fortroligt at tale med en sportspsykolog?

Se svar

Ja. Samtalerne er fortrolige og foregår inden for de etiske og juridiske rammer, der gælder for psykologer. Det betyder, at du trygt kan tale om de udfordringer og tanker, du oplever i forbindelse med din sport.

Hvordan aflyser jeg en tid?

Se svar

Du ringer til mig eller sender en sms på mit telefonnummer: 30 48 91 16 og skriver dit navn og at du ikke kan dukke op eller vil aflyse en aftalt tid. Afbud skal ske inden kl 8:00 samme dag.

Kan jeg booke en uforpligtende samtale?

Se svar

Ja. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt et sportspsykologisk forløb er det rigtige for dig, er du velkommen til at kontakte mig. Sammen kan vi tale om din situation og afklare, hvordan jeg bedst kan hjælpe dig. Kontakt mig via formularen eller send en mail, så vender jeg hurtigt tilbage.