Mange forældre overvejer mentaltræning for deres barn, men kan samtidig blive i tvivl: Er der egentlig noget galt, siden vi opsøger hjælp? Svaret er nej. Mentaltræning handler ikke kun om at løse problemer – det kan også være en måde at styrke barnets trivsel, udvikling og mentale færdigheder på.
Når vi tænker på udvikling i sport, er det naturligt at fokusere på fysisk træning, teknik og taktik. Men det mentale spiller også en stor rolle.
Hvordan reagerer barnet, når det begår fejl? Hvordan håndterer det nervøsitet før en vigtig kamp? Hvad sker der, når forventningerne bliver store? Og hvordan bevarer man glæden ved sporten, samtidig med at man gerne vil udvikle sig?
Det er nogle af de områder, hvor mentaltræning for børn og unge sportsudøvere kan gøre en forskel.
Der behøver ikke at være noget galt
En af de største misforståelser omkring at opsøge en psykolog eller mentaltræner er, at det betyder, at der er et problem.
Men mentaltræning behøver ikke at handle om at “fikse” noget.
Tværtimod kan det være et udtryk for, at barnet eller den unge har vilje, nysgerrighed og mod på at udvikle sig.
Vi accepterer helt naturligt, at en sportsudøver træner sin teknik for at blive bedre. Vi arbejder med fysikken for at blive stærkere og hurtigere. På samme måde kan man arbejde med sine mentale færdigheder.
Mentaltræning kan derfor være relevant, uanset om barnet oplever konkrete udfordringer eller blot ønsker at udvikle sig yderligere.
Mentaltræning kan hjælpe ved konkrete udfordringer
Nogle børn og unge opsøger mentaltræning, fordi det mentale begynder at fylde negativt i sporten.
Det kan eksempelvis være:
- Nervøsitet før kampe eller konkurrencer
- Frygt for at begå fejl
- Præstationsangst i sport
- Manglende selvtillid
- Store frustrationer under træning eller kamp
- Svært ved at komme videre efter fejl
- Oplevelsen af at præstere dårligere i kamp end til træning
- Pres fra egne eller andres forventninger
- Manglende motivation eller glæde ved sporten
Her kan mentaltræning hjælpe barnet med bedre at forstå, hvad der sker mentalt – og samtidig udvikle konkrete strategier til at håndtere situationerne.
Det handler ikke om, at barnet skal lære aldrig at blive nervøs eller aldrig blive frustreret. Følelser er en naturlig del af sport.
Målet er i stedet at lære:
“Hvad kan jeg gøre, når jeg bliver nervøs?”
“Hvordan reagerer jeg, når jeg begår en fejl?”
“Hvordan finder jeg fokus igen, når jeg mister det?”
Men hvad hvis mit barn allerede trives og præsterer godt?
Mentaltræning er ikke kun for sportsudøvere, der har det svært.
Et barn kan sagtens være glad, velfungerende og dygtig til sin sport – og stadig få noget ud af at arbejde med de mentale aspekter af præstation og udvikling.
Måske ønsker barnet at:
- Blive bedre til at holde fokus
- Styrke sin selvtillid
- Blive mere modstandsdygtig over for fejl og modgang
- Blive bedre til at håndtere pres
- Arbejde mere målrettet med sine ambitioner
- Få mere ud af sit potentiale
- Lære at bruge mentaltræning som en naturlig del af sin udvikling
På samme måde som en dygtig fodboldspiller stadig træner afleveringer, eller en dygtig gymnast stadig træner sin teknik, kan mentale færdigheder altid udvikles.
Man bliver aldrig “færdigtrænet” mentalt.
Mentaltræning handler om udvikling – ikke kun problemer
Jeg ser derfor mentaltræning som et kontinuum.
I den ene ende kan der være en ung sportsudøver, der oplever betydelig nervøsitet eller præstationsangst og har brug for hjælp til at få sporten til at fylde mindre negativt.
I den anden ende kan der være en ambitiøs sportsudøver, der trives godt og gerne vil tage sin sport til det næste niveau.
Begge dele kan være relevante at arbejde med.
For den ene handler det måske om at kunne gå på banen uden at være bange for at fejle.
For den anden handler det måske om at kunne præstere mere stabilt, når niveauet og konkurrencen bliver højere.
Udgangspunktet er forskelligt – men mental udvikling kan være relevant for begge.
Mentaltræning skal passe til barnets alder
Når man arbejder med mentaltræning og sportspsykologi for børn, er det vigtigt, at tilgangen passer til barnets alder, modenhed og situation.
Mentaltræning for et barn skal ikke betyde, at barnet får endnu flere krav eller forventninger.
Det bør heller ikke gøre sporten til et projekt, hvor alt skal optimeres.
Tværtimod bør mentaltræningen tage udgangspunkt i barnet som menneske og sportsudøver.
For nogle handler det om at lære at håndtere frustration.
For andre handler det om at turde mere.
For nogle kan det handle om nervøsitet.
Og for andre handler det om at udvikle fokus, selvtillid og mentale strategier.
Som autoriseret psykolog med speciale i sports- og performancepsykologi er mit fokus derfor ikke kun på, hvordan dit barn kan præstere bedre. Trivsel og udvikling hænger tæt sammen – særligt når vi arbejder med børn og unge.
Hvornår kan det være en god idé at tage en samtale?
Du behøver ikke nødvendigvis vide på forhånd, om dit barn “har brug for” mentaltræning.
En afklarende samtale kan netop bruges til at finde ud af:
- Hvad fylder for barnet lige nu?
- Er der nogle konkrete udfordringer?
- Hvad vil barnet gerne udvikle?
- Vil mentaltræning give mening på nuværende tidspunkt?
- Hvilken type forløb passer bedst?
Nogle gange viser det sig, at der er noget konkret, der kan arbejdes med.
Andre gange handler det mere om generel udvikling og forebyggelse.
Og nogle gange er det måske slet ikke det rigtige tidspunkt – og det er også helt okay.
Der er altid noget, man kan udvikle
Uanset om en ung sportsudøver kæmper med præstationsangst, nervøsitet og manglende selvtillid – eller allerede præsterer på et højt niveau og ønsker at udvikle sig yderligere – kan der arbejdes med den mentale side af sporten.
Mentaltræning handler ikke kun om at komme væk fra noget svært.
Det kan også handle om at bevæge sig hen imod noget:
- Mere selvtillid
- Bedre fokus
- Større robusthed
- Mere glæde ved sporten
- Bedre håndtering af pres
- En stærkere forståelse af sig selv
- Et større mentalt potentiale
Derfor behøver der ikke at være noget galt med dit barn, før mentaltræning kan give mening.
Nogle gange er det netop det modsatte.
Det kan være et tegn på, at barnet har lyst til at lære, udvikle sig og tage sin sport seriøst – uden at det behøver at gå ud over trivsel og glæden ved sporten.
Er du i tvivl om, om mentaltræning er relevant for dit barn?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende afklarende samtale, hvor vi kan tale om dit barns situation, sport og ønsker for udvikling.
Samtaler kan foregå i min praksis i Roskilde eller online.