Acceptance and Commitment Therapy (ACT) i sport – den psykologiske tilgang bag mit arbejde

Når sportsudøvere opsøger en sportspsykolog, forventer mange at få redskaber til at “fjerne nervøsitet”, “slippe af med negative tanker” eller “blive mere selvsikre”. Selvom disse ønsker er forståelige, bygger mit arbejde på en lidt anden forståelse af, hvordan mennesker fungerer. Jeg arbejder primært ud fra Acceptance and Commitment Therapy (ACT) – en evidensbaseret psykologisk tilgang, der i stigende grad anvendes inden for både klinisk psykologi og sportspsykologi.

Hvad er ACT?

Acceptance and Commitment Therapy (ACT) er en moderne adfærdspsykologisk tilgang, udviklet af den amerikanske psykolog Steven C. Hayes og kolleger i 1980’erne. Formålet er ikke at fjerne ubehagelige tanker eller følelser, men at styrke det, der kaldes psykologisk fleksibilitet.

Psykologisk fleksibilitet handler om evnen til at være til stede i nuet, rumme det, der er svært, og samtidig handle i retning af det, der er vigtigt for én.

For en sportsudøver kan det eksempelvis betyde at kunne præstere, selvom nervøsiteten er til stede, eller at vende tilbage til opgaven efter en fejl i stedet for at lade frustration eller tvivl overtage.

Hvorfor giver ACT mening i sport?

Sport er fyldt med situationer, vi ikke kan kontrollere.

Du kan ikke kontrollere:

  • om du bliver nervøs før en vigtig kamp
  • om du laver fejl
  • dommerens kendelser
  • modstanderens niveau
  • vejret
  • en udtagelse eller en udskiftning

Mange sportsudøvere bruger enorme mængder energi på at forsøge at kontrollere netop disse ting. Paradoksalt nok kan kampen mod egne tanker og følelser ende med at tage fokus væk fra selve præstationen.

ACT bygger på en anden tilgang: I stedet for at bruge kræfter på at bekæmpe indre oplevelser arbejder vi med at ændre vores forhold til dem, så de fylder mindre i de beslutninger og handlinger, vi tager.

De seks kerneprocesser i ACT

ACT beskriver seks processer, der tilsammen styrker den psykologiske fleksibilitet:

  • Accept – at give plads til tanker og følelser frem for konstant at kæmpe imod dem.
  • Kognitiv defusion – at se tanker som tanker og ikke nødvendigvis som sandheder.
  • Nærvær – at rette opmærksomheden mod det, der sker her og nu.
  • Selvet som kontekst – at forstå, at du er mere end dine præstationer, tanker og følelser.
  • Værdier – at afklare, hvilken sportsudøver og hvilket menneske du ønsker at være.
  • Forpligtet handling – at handle i overensstemmelse med dine værdier, også når det er svært.

Disse processer udgør ikke en fast rækkefølge, men fungerer som et samlet framework, der kan anvendes på tværs af mange forskellige udfordringer i sport.

Hvordan ser det ud i praksis?

Forestil dig en fodboldspiller, der tænker:

“Hvis jeg laver en fejl nu, bliver jeg sikkert taget ud.”

Et traditionelt fokus kunne være at forsøge at erstatte tanken med en mere positiv tanke.

I ACT er målet ikke nødvendigvis at ændre tankens indhold. I stedet undersøger vi spørgsmål som:

  • Hvad sker der, når du begynder at kæmpe imod den tanke?
  • Hjælper kampen dig med at spille bedre?
  • Hvordan kan du handle i overensstemmelse med dine værdier – selv hvis tanken stadig er der?

Målet er ikke at få tanken til at forsvinde, men at mindske dens indflydelse på dine handlinger.

Hvorfor arbejder jeg ud fra ACT?

Jeg oplever, at ACT passer særligt godt til sport, fordi det afspejler virkeligheden.

Ingen sportsudøvere er fri for nervøsitet, tvivl eller frustration. Selv verdens bedste oplever usikkerhed før store konkurrencer og skuffelse efter fejl. Forskellen ligger ofte ikke i, om de har disse oplevelser, men i hvordan de forholder sig til dem.

Derfor handler mentaltræning i mine forløb ikke om at skabe et perfekt mentalt udgangspunkt. Den handler om at udvikle færdigheder, der gør det muligt at handle hensigtsmæssigt – også når presset stiger, eller præstationen ikke går som planlagt.

Er ACT det eneste, jeg arbejder med?

Nej.

ACT udgør det overordnede psykologiske framework i mine forløb, men jeg integrerer også viden og metoder fra blandt andet sportspsykologi, kognitionspsykologi, motivationsteori og mentaltræning. Hvilke redskaber vi anvender, afhænger altid af den enkelte sportsudøver, den konkrete problemstilling og de mål, vi arbejder hen imod.


Kunne ACT være relevant for dig?

Hvis du oplever, at nervøsitet, præstationspres, selvkritiske tanker eller frygten for at fejle begrænser dig i din sport, kan det være værd at overveje, om løsningen ikke nødvendigvis er at få tankerne til at forsvinde – men at lære at præstere, selv når de er der.

Det er netop den type spørgsmål og færdigheder, vi arbejder med i et sportspsykologisk forløb. Målet er ikke at fjerne alt ubehag, men at give dig større frihed til at handle i retning af det, der betyder mest for dig – både som sportsudøver og som menneske.

Discover more from Victor Scherfig | Psykolog med speciale i sport og performance

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading